Dit lokale byrådsmedlem

Martin Boye er din liberale stemme i vejen byråd

Jeg er født og opvokset i Vejen Kommune og bor nu i Københoved, et aktivt lokalsamfund, hvor jeg siden 2008 har spillet med i, skrevet og instrueret den lokale Revy. Jeg har siden 2017 været medlem af Vejen Byråd som aktiv i Udvalget for Sundhed-, Kultur-, og Fritid samt Udvalget for Social og Ældre. Derudover sidder jeg i bestyrelsen for Jels Motel og Sportscenter og sidder i repræsentantskabet for Udvikling Vejen. Jeg arbejder til daglig som direktør indenfor sikkerhed i offshore og tung industri. Folkeskolen har været en af mine kæpheste i mange år, og jeg har sat mit stærke præg på Byrådets håndtering af både økonomi og ansvar. Senest ved i budget ’20 at sikre at der ikke blev skåret på skoleområdet, hvilket jeg året før havde stemt imod. Jeg kæmpede gennem flere år Veteranernes sag både i og uden for Vejen Kommune, og det lykkedes - trods indædt modstand fra Venstre - at få indført en fejring af Veteranernes flagdag 5. september. Vedrørende Skovgaardsvej, der jo blev forsidestof i alle landets aviser, var jeg den eneste i Byrådet, der turde stille sig op imod Borgmesterens lemfældige omgang med den private ejendomsret. Jeg kæmpede ene mand for at Vejen Kommune opførte sig ordentligt efter at have ført retssag gennem tre retsinstanser – og tabt. Min anbefaling var, at når Højesteret havde underkendt BaneDanmark og Vejen Kommune som bi-intervenient, og givet lodsejeren medhold, så var det mindste man kunne gøre at erkende sit nederlag og stikke sin modpart på næven, for at finde en løsning i mindelighed. I stedet besluttede Byrådet - med min ene stemme imod – at indlede en ny eksproprieringssag med det samme. Lige netop denne beslutning fik landmanden til at afspærre Skovgaardsvej i et år – indtil Vejdirektoratet ikke turde andet end at give Vejen Kommune ret til at ekspropriere, fordi alternativt skulle både vej og bro have været fjernet. Hele lukningen af Skovgaardsvej og den for kommunen enormt dårlige presse, kunne med andre ord have været undgået, hvis man havde opført sig ordentligt som LA anbefalede. Det har vist sig at være en kæmpe torn i øjet på Venstre og resten af den politiske top, at der fra vores lille parti var én, der turde sige sin mening. Nogen, der ikke lod sig kue. Nogen, der turde stemme efter deres overbevisning. Nogen der ikke sagde et, men stemte noget andet, hvilket flere af de etablerede partier ellers har gjort til en særdeles dårlig vane. LA – Her får du noget for din stemme.
Personlige stemmer
års livserfaring
+
skønne Børn
borgerlig-liberal
%

Jeg ved fra mine mange år i dansk erhvervsliv, at mennesker der har det godt med det de laver, bliver gode til det de laver. Og er man god til det man laver, er man både effektiv og har overskud til nytænkning.

Derfor er det vigtigt at give så mange som muligt ansvaret tilbage for det de arbejder med: Lærene, landmændende, sygeplejerskerne, håndværkerne, socialrådgiverne, specialarbejderne m. fl..

Ved at mindske kontrol og unødig bureaukrati øges den daglige stolthed og den menneskelige virkelyst – til gavn for alle.

Jeg vil i Liberal Alliance altid arbejde for at styrke den personlige frihed, øge væksten, mindske bureaukratiet og sænke skatterne.