Hvis man har en ydelse som fx Vej- & Park vedligeholdelse, snerydning eller ældrepleje, der alle sammen er udgifter, der bliver betalt af skatteborgernes penge, så handler det om at sørge for at pengene rækker så langt som muligt, at man får ”Value for Money”, som man kalder det. Den bedste måde at gøre det på, er ved, at føre politik efter et princip om, at det er afgørende, at befolkningen får den ydelse, de er berettiget til men, at det er underordnet, hvem der levere denne ydelse. Altså: Det kan ligeså godt være en privat, som en offentlig udbyder, bare service og pris er i orden.
I dag konkurrenceudsætter Vejen Kommune 24,9 % af sine opgaver ud til private aktører. Siden kommunesammenlægningen har der været en svag vækst i hvor mange ydelser der blevet sat i udbud på 3,9 %, denne kurve knækkede dog, desværre, i 2011 hvor den faldt til de nuværende 24,9 %.
En af de kommuner som vi kan lære noget af, er Gibskov Kommune i Nordsjælland som der har udliciteret 39,9 % af sine ydelser til private aktører i sammenarbejde med det offentlige. Dette har sikret en service, der ligger over landsgennemsnittet samtidig med, at der har været rådighedsbeløb til, at holde skattetrykket relativt nede. Det samme vil vi kunne gøre i Vejen Kommune, og det er bare at komme i gang, for at sige at det ikke kan lade sig gøre, er det samme som at sige, at det som fx Gibskov kommune har gjort ikke er virkelighed.
Dansk Industri har færdiggjort en undersøgelse der viser at hver enkelt kommune vil kunne frigøre 150-200 mio. kroner blot ved at udlicitere på niveau med top-10. Man vil altså kunne frigøre millioner af kroner på de kommunale budgetter, og samtidig sikre bedre service og lavere skat for borgerne.
Områder man især kan tage fat i er Vej- & Park som vi i dag udlicitere og lader private virksomheder tage sig af omkring 50 % af opgaverne, vil vi i princippet kunne gøre som i Holstebro hvor tallet er helt oppe på 92 %. De har simpelthen nedlagt Vej- & Park og ladet det private erhvervsliv varetage det i fri konkurrence, kommunen står blot for det administrative. Se det er noget der virker! Men også områder som ældrepleje kan tages i brug. Dette har kun fire kommuner, heriblandt Kolding og Vejle, valgt at gøre. Med positive resultater til følge, for selvom det er blevet billigere, er servicen ikke faldet-snarer tvært imod hvis man spørger de ældre selv.
Lad os lære af kommunerne omkring os. Det kunne jo være der var nogen der var klogere end os selv, og at vi kunne lære noget af deres måder af gøre tingene på.
Med venlig hilsen
Carl Andersen
Byrådskandidat LiberaL Alliance Vejen
*Primær kilde: http://noegletal.dk